Parkgolf anlæg

Vi er meget glade for at vi, i 2024, kan åbne op for vores helt eget parkgolf anlæg. Parkgolf er en gruppeaktivitet, hvor der både er mulighed for konkurrence og god underholdning i flere timer.

Parkgolf stammer fra Japan, hvor det blev udviklet i 1983. Sporten kom til Europa omkring 2015.

Parkgolf, eller Japansk golf som det også kaldes, minder meget om en blanding af almindelig golf og kroket. I modsætning til almindelig golf, er parkgolf nemmere at gå til og spille. I et spil parkgolf kan man nå gennem 18 huller i løbet af 1-2 timer – selvfølgelig afhængig af færdigheder, og hvor mange spillere der er i hver gruppe.  

Reglerne – kort fortalt

Hver spiller har sin egen golfkølle, og en bold i hver sin farve. Det gør det nemmere at se hvor langt hver spiller er nået.

Før I begynder, skal der trækkes lod om hvem der starter – om I gør det med sten, saks, papir eller ved at slå plat eller krone, er helt op til jer. I må selvfølgelig også gerne bare blive enige om hvem der starter spillet.

Efterfølgende er det, ligesom i minigolf, personen der brugte færrest slag på det seneste hul, der starter ved det næste. Hvert hul sættes i gang ved at bolden tees op.

Man skiftes til at slå, og lader bolden ligge hvor den stopper. Hvis en bold rammer en medspillers bold, skal boldes der bliver ramt placeres samme sted som den lå før den blev ramt.

Hvis I gerne vil undgå at ramme hinandens bolde, kan man enten aftale at den bold der ligger i vejen spilles færdig først, eller at man placerer bolden en køllelængde væk fra dens plads, hvorefter den kan flyttes tilbage igen.

Det er vigtigt at huske at alle luftslag giver 1 straffeslag – der skal altså tilføjes et ekstra slag på din afsluttende score, hvis du sender et luftslag afsted.

Hvis du stadig er en smule i tvivl om hvordan spillet helt præcist foregår, kan du læse nærmere om parkgolf lige her.

Vil du udfordre venner og familie i Parkgolf?

Hvis Parkgolf lyder som noget for jeres gruppe, eller du har spørgsmål til selve anlægget, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på 75683686 eller skrive til os på info@hjarnoecamping.dk.

Du kan både høre om priser, brug af banen og få hjælp til planlægning af spillet, hvis du gerne vil tilføje et skønt spil parkgolf til jeres tur til Hjarnø Camping.

Har du et spørgsmål?

Vi sidder altid klar til at besvare dine spørgsmål

Følg med på de sociale medier